-
Hej, jeg er
KatrineSom de fleste andre historier,
starter denne her med et glat
stykke papir. -
Nu er det
krølletLigesom min hjerne. Lad
mig folde den ud og fortælle
lidt om, hvem jeg er.Jeg er konceptuel strateg, kommunikationskonsulent og
har et hoved fuld af idéer. Mit arbejde bevæger sig i spændingsfeltet mellem kommunikation, strategi og kreativitet. At skabe værdi motiverer mig, mennesker med holistiske ambitioner er mine idoler, og jeg bliver inspireret af at arbejde i tværfaglige teams med innovative og sjove folk. De seneste 5 år har jeg haft glæden af at arbejde sammen med inspirerende kollegaer og gode venner i den danske bureaubranche, hvor jeg har skabt og formidlet historier for spændende danske og internationale brands. -
Her er nogle af de ting,
jeg er virkelig god til-
- Category
- Strategi
Det er tæt på umuligt at nå
til månen uden en planAl effektiv kommunikation bygger på en ambitiøs strategi. En plan for at nå et mål. Men strategiens kvalitet afhænger af de indsigter, den er funderet på. For at få flere folk i butikken, må man forstå både folk og butik. Hvordan de tænker, agerer og interagerer. Og hvorfor er brandet egentlig sat i verden? Indsigter danner grundlaget for det bæredygtige og værdiskabende strategiske arbejde, og den klare idé opstår ud fra en oprigtig interesse for brugeren og brandet. På den måde skabes kreative løsninger, som ikke beror sig på den gode idé alene i kraft af dens genialitet, men er baseret på data og reelle indsigter.
-
- Category
- Koncept
Idéer er fantastiske, når de
yngler som kaniner i burIdéer findes i alle afskygninger. Nye idéer, skæve idéer, fikse idéer, dårlige idéer. Den gode idé er den, der giver mening for både folk og forretning. Nogle gange kommer den i brusebadet. Men det er næppe udsigten til shampoo, der inspirerer de helt store tanker. Den gode idé vokser ud af en dyb viden om det problem, der skal løses. Den kan foldes ud, vække opsigt og omsættes til reel værdi på tværs af medier. Et klart koncept driver innovation og kan agere motor for en hel kommunikationsindsats.
-
- Category
- Kommunikation
Vinderen er den, der har de bedste historier til sidst
Fortællingerne er essensen af kommunikation. Når du køber ny telefon, vælger bank, finder din livspartner eller dit selskab for aftenen. Derfor er fortællingerne fuldstændig centrale i arbejdet med brands og koncepter. At skabe, fortælle og forstå dem. Historier, der varmer hjerter og krøller hjerner og opfordrer til at udfordre det, der allerede er. Kommunikationen er således ikke et mål i sig selv. Effekten er målet. Den skal få folk til at føle og tænke, køre med cykelhjelm, få en ny favoritøl, købe flere parferier og stemme på de rigtige.
-
- Category
- Copywriting
Hele humlen er at skrive noget, der er værd at skrive hjem om
Gode tekster kan vække følelser, føde begejstring og skabe debat. Dårlige tekster bliver ikke læst. Med et attention span på få sekunder er det vigtigere end nogensinde at vælge sine ord med omhu. Ligesom klæder, skaber ord folk. Og brands. Et velvalgt ord kan bære en hel kampagne, en veldrejet tagline kan formidle, hvorfor man står op om morgenen, og en velskrevet tekst kan få hårene til at rejse sig. Bogstaveligt talt.
-